Træ og optænding af et bål

Mere tid ude - bålpander, udepejse og kogegrej – espegard
Mere tid ude - bålpander, udepejse og kogegrej – espegard
Træ og optænding af et bål 5

Nyd den varmende flammer en sensommeraften eller en frisk vinterdag. Her er nogle enkle tips til, hvordan du fyrer, hvad du skal gøre for at undgå røg, og hvilket træ der er bedst til formålet.

Vi anbefaler at undgå træ, der gnister meget, såsom gran og asp, når du skal fyre i bålpanden, fyrfadet eller i den udendørs pejs. Træet skal være rigtig tørt. For at tjekke det, kan du slå to stykker træ mod hinanden. Det skal give en skarp lyd. Samtidig er det en god idé at fyre med småt kløvet brænde. Så får du gode flammer og ikke så meget røg. Tykkere stykker træ har tendens til at ulme.

Byg et godt og varmt bål

For at tænde bål er der tre forhold, der skal være til stede på samme tid: brændbart materiale, ilt og varme. Der er flere måder at lave bål på. Til et lejrbål er pagodebål og pyramidebål de to vigtigste typer, du bør kende.

Pyramidebål

Pyramidebål

Pyramidebålet bruges blandt andet som basis til at tænde de fleste andre bål. Ilden opbygges indefra. Start med en lille, luftig bunke optændingsbrændsel i midten. Her kan du bruge birkebark, flis eller et par optændingsbriketter. Læg tre små pinde mod hinanden som en pyramide. Fortsæt med lidt større pinde. Stil dig, så du er skærmet mod vinden, inden du tænder den. Når ilden har fået ordentligt fat, stilles lidt større stykker træ ved siden af pyramiden. Efterhånden som der kommer godt med gløder, fodrer du bålet med let kløvet brænde.

Pagodebål er et bål som brenner lenge og som gjør det enkelt å få fyr på veden.

Pagodebål

Et pagodebål giver hurtig varme og er godt til madlavning. Her starter du med at lægge to blokke (ca. 5-10 cm tykke) parallelt med god afstand til hinanden. Placer derefter to nye på tværs af de andre. Så bygger du et lille og luftigt pyramidebål i midten. Tænd op, før du fortsætter med at lægge to og to blokke på tværs opad i yderligere to lag. Desuden anbefaler vi at fodre bålet af og til med let kløvet brænde.

Hvis du vil have ilden til at brænde langsommere, skal du bygge et tæt pagodebål. Vi anbefaler først og fremmest dette bål om vinteren, fordi det giver en ekstra god varme. Et tæt pagodebål har for hvert andet lag fire og fire bjælker. Vent med at bygge pyramidebålet, indtil du har stablet fire lag på tværs af hinanden. Øverst bygger du et lille pyramidebål, som du tænder ilden på. Sådan får du et varmt og godt bål, der holder længe.

Bålmad og optænding

For at få mest muligt ud af din madlavning er det smart at fyre rigtigt op i bålet. Det vigtigste er at bruge tørt let-kløvet træ. Så behøver den, der griller, ikke hive efter vejret, og folk rundt om bålet slipper for at gnide sig i øjnene. Det giver også en mere stabil varme, hvilket er vigtigt ved madlavningen.

Et par tips

  • Fyr rigtigt! Brug tørt let-kløvet træ. Så får du god varme og kun lidt røg.
  • Birketræ brænder roligt og er perfekt til bål. Gran og asp bør du gå uden om.
  • Et par optændingsbriketter gør optændingen nem.
  • Byg ikke bålet for højt. Så kan det blive ustabilt og lettere vælte.
  • Fyr sikkert! Læs gerne vores artikel om sikre bål!

Skriv et svar